Advokatfirmaet består af en advokat, tre advokatsekretærer og en bogholder. Advokat Morten Hartelius er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. Derudover er advokat Morten Hartelius medlem af Danske Advokater. Advokat Morten Hartelius er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos CNA.
Hos Advokatfirmaet Bo Hansen & Morten Hartelius tilbyder vi en bred vifte af juridiske ydelser til både private og erhvervskunder herunder håndtering af civile retssager, gældssanering, boopgørelser og værgemålssager for private, samt specialiseret rådgivning inden for insolvensret, tvangsauktioner, konkurs og inkasso for erhvervskunder.
Du skal købe fast ejendom og mangler en advokat til at klare alt det papirmæssige samt en, der kan rådgive dig om tilstandsrapporter mv. Sørg for at få indføjet et advokatforbehold i købsaftalen. Det bør formuleres således: ”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed.”
Du er tiltalt/sigtet i en straffesag. Du har ret til at vælge din egen forsvarer, også selvom byretten allerede har tildelt dig en forsvarer. Staten betaler forsvarerens salær, men hvis du bliver dømt, skal du til staten betale straffesagens omkostninger, herunder salæret til din forsvarer.
Hvis du skal skilles, er der tre hovedområder, du skal have styr på: Separation og/eller skilsmisse og vilkårene herfor; bodelingen og børnene – herunder samvær, bopæl, børnebidrag og forældremyndighed.
Du har netop haft et dødsfald i familien og ønsker hjælp til alt det praktiske overfor skifteret og offentlige myndigheder. Advokat Morten Hartelius har stor erfaring med behandling af dødsboer – både som bobestyrer og i privatskiftede boer.
Du har et tilgodehavende, du skal søge inddrevet via civil- og fogedret med efterfølgende udlæg og evt. tvangsauktion, samt der skal administreres en afdragsordning.
Du vil klage over din pension, dagpenge eller asylsag.
Du er i tvivl, om du har behov for et testamente. Du vil f.eks. sikre dine børn, samlever eller en forening ved at oprette testamente.
Du vil have erstatning for en arbejdsskade, uretmæssig afskedigelse eller et voldeligt overfald.
Du har brug for en privat kreditorordning, f.eks. hvis du har fået afslag på offentlig gældssanering eller af andre grunde ikke ønsker en offentlig gældssanering.
Du vil have råd om udarbejdelse af ansættelseskontrakt eller du ønsker bistand i forbindelse med en opsigelse eller bortvisning.
Du har et familiemedlem, der evt. skal sættes under værgemål. Advokat Morten Hartelius er af Familieretshuset udpeget som fast værge på Bornholm.
Du vil føre en civil retssag mod en borger om f.eks. mangler ved fast ejendom eller mod det offentlige.
Du har brug for hjælp med stiftelse af og ændringer vedrørende et selskab, en fond eller forening.
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis man bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold.
Advokatfirmaet er højt specialiserede indenfor lejeretten og hjælper både lejere og udlejere. Vi rådgiver i alle spørgsmål om både erhvervslejeret og boliglejeret.